Du skal bruge:

*Et skindstykke (tynd rensdyrskind) på ca. L. 200 mm x B.20 eller 30 mm

  (eller bredere, afhængig af bredden på tintråds fletningen)

* Et skindstykke på ca. 0,5 mm x 120 mm. -  til trensen (knaphullet)

  Trensen kan, med fordel, i stedet laves af snoet 1 mm vokset bomuldssnøre

* Stærk sytråd, en almindelig synål samt en læder synål

* Nylon tråd

* Tintråd  - længden er afhængig af hvilken fletning du vil lave

  Normalt siger man at hver tråd skal være ca. 1,5 gange længden af læderet.

* 1 hornknap /eller anden knap til lukning af armbåndet

* Tekstil lim

*Tynd metaltråd -  evt. 0,35 mm forsølvet tråd.


SÅDAN LAVER DU SKINDARBEJDET OG FÆSTNER TINTRÅDEN:

1: Mål håndleddet og klip skindet ca. 5 mm kortere end dit mål. Skindet vil give sig med tiden, så det er vigtigt at det sidder stramt i starten.

Mål nu ind til skindet midte og skær med en hobbykniv en rille der har samme bredde som tintråds fletningen.- Rillen bør laves ca.1,5 cm inde på skindet i begge ender (se tegning 1)

2: Klip nu det antal stykker tintråd du skal bruge. Hvert stykke skal være ca. 1,5 gange skindets længde. Flet tintrådene og kom enderne af fletningen igennem hullerne på skindet (se tegning 2). Tintråds fletningen skal ligge på skindets forside. Løft tintråds fletningen lidt og kom lidt lim på fletningens underside så den limes fast til skindet. Sy også tintråds fletningen fast til skindet  med nylon tråd - anvend en tynd almindelig synål

(IKKE lædernål, da denne kan skade tintråden).

Sy tintråds fletningen fast med små sting, op og ned igennem skindet, i begge sider så den sidder helt fast. Sy fra midten af fletningen og ud, så de næste tintråde dækker syningen.

3: Sno den tynde skindstrimmel så hårdt at den bukker sig sammen på

midten og snor sig om sig selv. Buk den sammen til en trense.

Eller brug en 1 mm vokset bomuldssnøre - lagt dobbelt og snoet på samme måde.

Læg trensen ind i den ene ende af armbåndet således at trensens ender og fletningen går lidt rundt om hinanden (se tegning 3). Vinkl sytråd hårdt rundt om så trensen og

fletningen, så de sidder godt sammen, sy dem fast gennem læderet . Lim også lidt på stedet, så det holder bedre sammen.

4: Kom lidt lim på langsiderne af skindet og buk det ind til midten fra begge sider. Brug sytråd og læder synål til at sy armbåndet sammen til sidst. Sy armbåndet sammen på bagsiden med små sting. (se tegning 4). 

5: Til sidst sys knappen i på forsiden af armbåndet og den sys fast gennem alle skindlagene.




Sådan laver du et samisk armbånd



Dobbelt 3 flet.

Materialeforbrug  til 20 cm flet

1,8 m tintråd

Fold tintrådene til 6 tråde, som

hver er 30 cm lange.

Flet som vist med dobbelt tråden.

HUSK at læg tintrådene parallelt med hinanden, så de ikke går over hinanden og at træk fletningen stramt til.


Snoning.


Materialeforbrug til 20 cm snoning

50 cm tintråd, som lægges dobbelt og snos sammen



Dobbelt 4 flet.

Materialeforbrug  til 20 cm flet

2,4 meter tintråd.

Fold tintrådene til 8 tråde, som

hver er 30 cm lange


Begynd altid fra venstre - flet over/under/over

Næste fletteomgang startes også fra venstre.

Husk at træk fletningen stramt til.


Eksempler  på  fletning

GÅ TIL:

INDEX

INFORMATIONSSIDE

DEKORATIONSMATERIALER

BRODERIARTIKLER

HOBBYARTIKLER

FESTARTIKLER

SY-,HÆKLE- & STRIKKEARTIKLER

LINKSIDE

TILBUD NETOP NU

TIPS OG IDEER

SMYKKESIDEN

GARN OG STOF

RUSTFRI STÅLDELE

DIVERSE


For at lave denne fletning, skal du bruge.

9 tintråde a´ 30 cm

20 cm rensdyrskind, 2 cm bredt

1 knap

Trense laves af 1 mm vokset bomuldssnøre

+ transparent samt sort sytråd, nåle og lim


For at lave denne fletning, skal du bruge.

6 tintråde a´ 30 cm

2 m 2 mm rund lædersnøre eller 2 m sort kobbertråd

20 cm rensdyrskind, 3 cm bredt

1 knap

Trense laves af 1 mm vokset bomuldssnøre

+ transparent samt sort sytråd, nåle og lim


For at lave denne fletning, skal du bruge.

8 tintråde a´ 30 cm

4 guldtråde a´30 cm

20 cm rensdyrskind, 3 cm bredt

1 knap

Trense laves af 1 mm vokset bomuldssnøre

+ transparent samt sort sytråd, nåle og lim


Klik på bogen for at bladre

tilbage til smykkesiden

GUBI´s KRAMBOD & HOBBY

uuuuuuuuuuuuuuuuuuu

Østergade 6 - 3200 Helsinge

Tlf. 48 79 34 56

SE nr. 25 46 72 80

Danske bank Reg. nr. 4845 - Konto 10215838

E-mail: gubi@gubis.dk  -  www.gubis.dk